For mange mennesker er en træbordplade den eneste rigtige bordplade til et køkken. Få bordpladetyper evner som træ at skabe et varmt og rart indtryk, samtidig med at man med den rette vedligeholdelse har en bordplade, som holder i rigtig mange år.

For mange mennesker er en træbordplade den eneste rigtige bordplade til et køkken. Få bordpladetyper evner som træ at skabe et varmt og rart indtryk, samtidig med at man med den rette vedligeholdelse har en bordplade, som holder i rigtig mange år. Historisk set har træbordplader været meget anvendt. Det skyldes den simple forarbejdning og lette tilgang, som man har kunnet udnytte uden brug af alt for meget teknologi. På trods af, at der i dag findes et utal af materialer til bordplader, er træbordplader aldrig gået af mode, og med de seneste års introduktion af nye og eksotiske træsorter, er der ingen tvivl om, at træ også i fremtiden vil være en af danskernes foretrukne bordpladematerialer.

Når man skal vælge sin træbordplade er det selvfølgelig først og fremmest træsorten, man skal beslutte sig for. Om den skal den være lys eller mørk, afhænger selvfølgelig meget af, hvilke køkkenelementer man har valgt. Derudover er det vigtig at kigge på hårdheden af træsorten, idet hårde træsorter er mere velegnede set i forhold til slag og ridser. Der findes 2 måder at måle træets hårdhed på; Jankametoden som måler det tryk i kg der skal til for at trykke en 10 mm stålkugle halvt ned i træets overflade eller Brinellmetoden som dog oftest bruges til test af trægulve.

Behandling
Når man har valgt træsorten skal man gøre sig klart, hvilken behandling bordpladen skal have. De mest almindelige er olie, hvidolie og sæbe.

Sæbebehandlet ask fra Mølballe

Olie:
Oliebehandling er den mest anvendte overflade til træbordplader. Olien trænger ned i træet og hærder op, hvilket giver en god beskyttelse mod vand og smuds. Bordpladen har fået en grundbehandling fra bordpladefabrikken. Det er vigtigt at man fra starten selv oliebehandler og derved mætter pladen 4 –6 gange, indtil træpladen skyer vandet, så det ”perler” af på overfladen. Herefter skal pladen have olie efter behov, typisk 2-3 gange årligt. En oliebehandlet overflade er let at reparere, hvis man er uheldig at lave et hak eller en ridse.
Hvidolie
En meget brugt overfladebehandling i de senere år, især fordi egetræ er blevet så populært i den specielle lyse overflade, som hvidolie medfører. Hvidolie giver de samme egenskaber som Oliebehandling og kræver samme vedligeholdelse. Dog skal det nævnes, at hvidoliebehandlede træbordplader kræver ekstra vedligeholdelse omkring kogeplader, idet fedtstænk fra pander/gryder vil give brune pletter. Det skyldes, at fedtet herfra jo er grumset og derved vil farve det hvide pigment i overfladen. En hvidoliebehandlet overflade er sværere at reparere, hvis uheldet er ude, idet man kan få problemer med at ramme den samme lyse farve på det reparerede sted.
Sæbe
Sæbebehandling er en mindre benyttet overfladebehandling end olie. Dog er sæbe også benyttet mere i takt med, at lyst egetræ er blevet så populært. Sæbebehandlingen lægger sig som en hinde på overfladen og beskytter derved træpladen mod vand og smuds. Sæben trænger modsat oliebehandlingen ikke ned i træet og kræver derved en større indsats for at holde pladen pæn og modstandsdygtig. Der gælder det samme forbehold mht. til reparationer som hvidolie.

Desuden tilbyder alle bordpladefabrikker i dag at levere bordpladen færdigolieret fra fabrik. Det betyder, at bordpladen ikke skal mættes inden man tager pladen i brug, og det er derfor en løsning, som bliver mere og mere almindelig.

Lakering af træbordplader er som regel ikke en god ide. Det skyldes, at lakken ikke trænger ned i træet og beskytter som olie gør. Lakken er sårbar overfor ridser, og når lakken bliver slidt af, er der åbnet op for, at træet kan suge, og derved bliver pladen hurtigt ødelagt. Hos enkelte producenter (især i Italien, hvor man endnu anvender giftige lakker som ikke er lovlige i Danmark) ser man bordplader, som er lakeret med ekstremt mange lag lak. Disse plader kan bedre holde til køkkenbordplader, men hvis uheldet er ude er de svære at reparere.

Endelig er der flere træsorter (f.eks. Teak), som er olieholdige i sig selv og derfor har en naturlig beskyttelse mod vand og fugt, og som derfor er særlig anvendelige til bordplader. Disse træsorter skal dog naturligvis stadig behandles.

Valnød fra Spekva

Kombinationer
Hvis man vil kombinere 2 træsorter skal man tænke sig godt om. Det kan være svært at blande de meget forskellige udtryk, som de enkelte træsorter signalerer samt forskelligheder i åretegning og struktur. Kirsebær og Ahorn passer dog f.eks. godt sammen, da de begge er varme træsorter og er forholdsvis ens i strukturen. Men eksempelvis Teak er svær at sætte sammen med en anden træsort, da udtrykket her er helt specielt.

Ved valg af træsort skal man også være opmærksom på, at træ jo er et naturprodukt, som udvikler sig i farven i takt med lyspåvirkningen (Patina). De fleste træsorter vil derfor synes anderledes i farven efter få måneders lyspåvirkning. F.eks. vil kirsebær hurtigt blive mørkere og mere dyb i farven, mens Jatoba går fra at være nærmest brunlig til at være dyb rødbrun.

For træbordplader gælder der også, at pladetykkelsen varierer utrolig meget. Det er de senere år blevet moderne med både meget tynde plader ned til 15 – 20 mm og meget kraftige plader på 100 – 150 mms tykkelse. De fleste kraftige bordplader konstrueres af 30 eller 40 mms tykkelse påmonteret en forsarg under pladen, for at pladen skal syne kraftigere. Fordelen herved er dels at holde prisen nede, samt at sørge for, at bordpladen ikke vejer for meget. I enkelte tilfælde vil man lave en helt igennem massiv plade i en kraftig udgave. Men det er både en dyr og tung løsning.

Træbordplader er vel nok det bordplademateriale der er lettest at kombinere med andre materialer. Det er vel kun Laminat som ikke umiddelbart passer sammen med en træbordplade.

Konstruktion
I forbindelse med valg af træsort er det også på sin plads at finde ud af hvordan pladen skal konstrureres. Der findes i grove træk 3 måder at bygge pladen op på:

Stave i flydende stød
Her anvendes stave i forskellige længder som er sammensat helt tilfældigt. Dette sikrer minimalt spild og er dermed den billigste løsning. Men det giver også den mest urolige løsning, hvor der vil være et større spil i farver og årer end de 2 øvrige løsninger
Stave i faste stød (forbandt)
Her anvendes udelukkende stave i samme længde – typisk 60 cm. Hver anden stav er så forskudt med halvdelen af stavens længde, hvilket betyder, at samlingerne på stavene ligger i en lige linie på tværs af pladens længde. Denne type giver en rolig plade, men prisen er højere end flydende stød pga. et større spild.
Gennemgående staveHer anvendes udelukkende stave, der er lige så lange som bordpladens længde, hvilket giver et meget rolig udtryk med fokus på træets naturlige åretegning. Prisen er naturligvis højere end de 2 andre løsninger, da mange stave bliver kasseret pga. fejl i træet.at

Bagkantmuligheder:

  • Løs bagkantliste i træ, enten i form af en hulkehl eller skureliste. Er en fleksibel løsning idet listen først monteres når bordpladen er monteret. Det giver den fordel at listen kan dække over evt mellemrum i mellem væg og bordplader pga skævheder i rummet. Har dog den ulempe at man får en overgang mellem bordplade og liste som kan være en rigtig skidtsamler. Endvidere har en liste i træ en tendens til at blive skadet af vand bagved vasken.
  • Fast hulkehl i træ, er monteret bagpå træbordpladen så den virker som en integreret del af bordpladen. Dette er en fordel mht rengøring og vedligeholdelse men er samtidig en mindre fleksibel løsning end den løse træliste, da bordpladen skal passe bedre til væggen, så man ikke får for store mellemrum mellem bagkantlisten og væggen, som skal fuges op. Som den løse træliste har en fast hulkehl ligeledes en tendens til at blive skadet af vand bagved vasken.

Her er det ligeledes værd at nævne at en stor del af de bordplader der sælges i forbindelse med et køkken monteres helt uden brug af bagkant løsninger. Man vælger simpelthen at nøjes med at fuge mod væggen. Valget af denne løsning er steget i takt med at det er blevet moderne med rene linier i køkken indretningen og at bordpladen ikke skal brydes af et forstyrrende element op mod væggen.

Fordele:Ulemper:
Naturligt og ”varmt” indtryk Let at bearbejde Kan repareres og friskes op igen og igen Let at kombinere med andre bordpladematerialer Mulighed for fast hulkehl Vask kan under-/planlimes Tåler ikke påvirkning af vand gennem længere tid Tåler ikke frasætning af varme gryder En del vedligeholdelse med olie/sæbe