Vi har en større diskussion i gang med vores køkkenleverandør. Vi blev i forbindelse med købet af vores nye køkken, overtalt af firmaet til at bruge deres montør til at sætte køkkenet op. Vi havde ellers regnet med at bruge vores meget pålidelige og omhyggelige tømrer, som aligevel skulle lave alt andet tømrer arbejde under ombygningen.
Problemet er at vi overhovedet ikke er tilfreds med monteringen. Mage til sjusket arbejde skal man lede længe efter. Især samlingen mellem vores 2 granitbordplader er utilfredsstillende. Kan det virkelig være rigtig, at de 2 plader skal gabe 6-7 mm i forhold til hinanden og samtidig sidde 2-3 mm forskudt i højden. Selvom der er fuget i revnen, er samlingen efter vores mening ikke acceptabel. Vores egen tømrer er ikke meget for at udtale sig, men vi kan mærke på ham, at han er enig med os. Firmaet derimod er hverken til at hugge eller stikke i. De påstår at samlingen er helt som den skal være og at de ikke vil foretage sig yderligere i sagen. Vi har ikke tænkt os at lade sagen dø i synden, men kunne godt tænke os at høre, om vi kan få nogle gode råd fra nogen, der har været igennem noget ligende.
Mvh Jesper S.